Kursus i livskvalitet og holistisk sundhed

Torsdag 17 oktober 2019 – Søndag 20 oktober 2019
Fire dage kl. 10-17 kursus på kursusgården Elsebråne
Elsebrånevägen 588-8, 37491 Asarum ved Karlshamn
Blekinge, Sverige
Undervisere: Søren Ventegodt og Pavlina Kordova

Livskvalitet handler om at være talentfuld udadtil og lykkelig indadtil.

I det gode liv bruger du dig selv til at skabe værdi for dig selv og andre, og du har så godt kendskab til dig selv at du forstår dig selv og elsker dig selv.

Dette kursus er for søgende sjæle der enten ønsker at få løst et dybt og vigtigt problem i livet, eller at opdage livets vidunderlige og fantastiske side. Mange mennesker gå igennem livet uden at få levet. Men vi er skabt til mere end at overleve. Kærligheden, seksualiteten, venskabet, parforholdet, måske også børnene og i hvert faldt det gode arbejde er vigtige elementer i livet.

Det der forhindre os i at leve lykkeligt og kende os selv er sindet – alle de tanker vi tror på om os selv, andre mennesker og verden, som bare ikke er sande. Det er ting som vi har lært igennem livet, ting vi er kommet til at tro på, men som ikke længere er rigtige, fordi livet er gået videre. For at leve helt, sandt og i nuet må vi derfor lægge fortiden og sindets konklusioner bag os.

På dette kursus arbejder vi med at nå en personlig målsætning, og anvender teoretisk undervisning kombineret med terapeutiske metoder som samtaler i plenum om livets mening, meditation, samtaleterapi, kropsterapi, ture i naturen, afvekslende med spa/sauna og bade i de lokale søer og floder.

Ingen forkundskaber er nødvendige, men kom med godt humør og vilje til at dele dig selv med andre og ønske om at lære.

Kursuspris incl. vegetarisk mad og overnatning onsdag-søndag: 3000- DKK
Kurset foregår på engelsk.

Comments are closed